Slagelsekoret

Giv korsang en chance, mand

Slagelsekoret er ude med "nettet" for at fange nye gode mande stemmer.
 
Hvis du er mand og går rundt med en ubændig trang til at udfolde dig i sang, kan vi tilbyde dig at blive medlem af vores kor. Kom og besøg os på en øveaften. Vi ved at det kan være temmelig vanedannende, så vi vil ikke garantere for følgerne.
 
Vi har 20 dygtige damer fordelt på sopran og altstemmer. Vi har en masse musik og vi har en masse koncerter foran os.
Hvor tit bliver du budt velkommen af 20 glade damer?

Kom og vær med - mand!!!

Vi søger herrestemmer
 
Koret er startet igen efter sommerferien. Til det første projekt har vil vi gerne invitere gode herrestemmer til at deltage. Vi skal opføre Spillemandsmessen i Vemmelev Kirke søndag den 25. september 2016 - Se mere på Facebook side
 
Slagelsekoret søger mænd

Hvad synger vi?

Slagelsekoret logo
 
Slagelsekoret synger et meget varieret program, spændende fra danske folkeviser over motetter, syngespil til klassisk kirkemusik og oratorier. Vi syngere nyere dansk musik og tildlig barok.
 
Nedenstående foto er fra en koncert i Filadelfia Kirke, Dianalund i 2015 og selv om man kun ser damerne her, så var herrerne sandelig også med.
 
Filadelfia Kirke 2015

Det bliver et travlt efterår 2016...

Slagelsekoret arbejder med mange spændende ting for tiden.
Vemmelev Kirke
Søndag den 25. september opfører koret Spillemandsmessen i Vemmelev kirke kl. 14.00.
Spillmandsgruppen "Jydsk på næsen", som også har komponeret messen,deltager.
 
Tirsdag den 6. december 2016 julekoncert i Munke Bjergby Kirke, kl. 19.00
Torsdag den 8. december 2016 kl. 19.00: Julekoncert i Gierslev Kirke. Spejderne har luciaoptog.

Koncert palmesøndag påsken 2016

Palmesøndag er jo starten på en dramatisk uge i kirken med bl. a. tiljublen, mistænkeliggørelse, jalousi, dødsstraf og endelig påskemorgen, det store under, opstandelsen.

Første del af koncerten indeholdte musik med forskellige referencer, og her var bl. a. komponisterne, Niels W. Gade og Weyse repræsenterede. Den sidste og længste del kan samles under overskriften ”Stilleugen i ord og toner”. Her var kendte salmer og motetter, bl. a. John Stainers ”God so loved the World” fra Crucifixion, ”O, hoved højt forhånet” i Bachs harmonisering og Mozarts velkendte ”Ave verum corpus” på programmet. Desuden var der musik af Händel og Lloyd Webber.
 
Korleder: Bent Påske
Slagelsekoret | CVR: 3221 8407 | Antvorskov Skole, Sejrøvej 1 - 4200 Slagelse  | ja@anderbergklima.dk